Thursday, December 28, 2006

Jul i Malaysia

Inoka og jeg er netop kommet hjem fra en uge i Malaysia.

Vi rejste direkte til Borneo fra Colombo. Her boede vi i hovedstaden Kuching i delstaten Sarawak, som er den størtste af de 2 delstater i den Malaysiske del af Borneo.

Den første dag tog vi ud i regnskoven for at forsøge at opfylde rejsen egentlige mål: at se orangutanger i det fri.... Desværre er det meget sjældent at man ser orangutanger i det fri på denne årstid, da der er masser af frugter i regnskoven, og orangutangerner er derfor ikke afhængige af hjælp til at skaffe mad. Godt for dem, men dårligt for os! Nedenstående billede viser en platform midt i regnskoven hvorfra rangere fodrer orangutangerne uden for "frugtsæsonen".

Efter den lidt tamme oplevelse af en orangutang fodring, tog vi til et nærliggende reservat, som havde nogle store indhegninger med forskellige dyr bl.a. orangutanger. Han havde også en legekammerat.

Der var desuden en masse forskellige planter, bl.a. denne kødædende (insektædende) plante:

Vi besøgte også en nationalpark, som er meget kendt for sine "langnæsede" aber, som kun findes i Borneo. Der findes ingen veje ind i parken, og den eneste måde at komme helt ind i parken er ved at sejle i 45 minutter.

I denne park havde vi alt det held, som vi havde manglet den foregående dag ved orangutagerne. Vi så 2 store flokke med langnæsede aber - hvilket er meget usædvanligt, da det er et meget sky dyr.

Vi så også et par slanger, som i følge vores guide (selvfølgelig) var verdens allergiftigste.

Vi besøgte også en lille turistlandsby, som var blevet indrettet som malyaerne og de andre store stammer boede i regnskoven for ikke så mange år siden. Et typisk stammehus: Iban-stammen.

Der var også mulighed for at prøve at "skyde" med pusterør, som var den foretrukne jagtmetode i regnskoven.
Sådan et fantastisk våben skulle jeg selvfølgelig også købe, og jeg fik da også øvet mig lidt på hotelværelset.
D. 24. tog vi flyet til Kuala Lumpur. Her er det obligatoriske billede af Petrona Towers:

Der er selvfølgelig også pyntet op til jul hernede i varmen, her er f.eks. et juletræ, som er 5 etager højt.

Julemiddagen fik vi på en RIGTIG god fransk restaurant og 1. og 2. juledag gik med at se byen og shoppe.


Monday, December 4, 2006

Zoologisk Have på Gothami Road

I vores hus har Inoka og jeg en masse dyr!

Det startede med at jeg endelig (efter 1,5 års plagen) fik lov at få et akvarium, det endte faktisk med at Inoka også er blevet helt glad for det :-)

I September var jeg så en uge i Indien, og da jeg kom tilbage havde Inoka 2 små overraskelser. Sådan her så de ud da de var 4-5 uger gamle.


Idag, hvor de er lidt over 3 måneder gamle, ser de så sådan her ud...
... og som I kan se har Inoka fuld kontrol over dem :-)

Julefrokost i Kandy

Så er det igen blevet julefroksternes tid - også hernede sydpå!!

Den årlige julefrokost for danske ansatte i MTH på Sri Lanka blev afholdt i Kandy, som næsten har danske temperaturer.... danske temperaturer!!

Festen blev afholdt i "The Pink Palace", som faktisk lever op til sit navn på alle måder. Huset er enormt og er .... godt gættet: Pink!

Som I kan se på billedet (ihvertfald hvis I kigger godt efter) mangler der ingenting, Poul Erik har igen i år sørget for at vi har ALT dansk julemad + lidt ekstra.

Om natten sov vi Inoka og jeg ved Stig og Jannie, som netop har lejet et nyt hus i Kandy. Udsigten fra deres have er ret fantastisk.


Monday, November 27, 2006

Kandalama Hotel

D. 16. og 17. November blev det årlige afdelingsmøde for afdeling "Syd Vest Asien" holdt på Kandalama Hotel tæt på Dambulla.

På vejen til hotellet måtte vi holde en ufrivillig pause, da bussen punkterede. Der er ca. 120 km og det tager 4-5 timer.

Resten af dagen (den smule der var tilbage) gik med et afdelingsmøde og så gik vi forholdsvis tidligt i seng for at være klar til morgendagens trabadser - det viste sig at være en særdeles god idé!!

Kl. 6 den følgende morgen havde vi booket en ballon, som skulle flyve 2 ture med alle der havde lyst. Jeg kom med på 2. turen, som skulle vise sig at blive en smule anderledes end 1. turen....

Det startede som planlagt med at bytte 1. og 2. holdet ud midt på en rismark.

Turen var meget flot, men på et tidspunkt bliver det faktisk en smule kedeligt at hænge oppe mellem skyerne - så efter en time begyndte vi at undre os en smule over at vores "Skipper" ikke styrede os til et sted vi kunne lande. Men efter at han fortalte os at han slet ingen indflydelse har på hvilken retning ballonen flyver, og iøvrigt har ledt efter en plads at lande i en halv time, begyndte vi gerne at ville ned og have fast grund under fødderne!!!

Vores kære Skipper beroligede os og forsikrede os om at der nok skulle være et passende ladingssted over den næste bjergkæde..... Det var der bare ikke... Det eneste vi så efter bjergene var jungle, jungle og atter jungle og så en ny bjergkæde. Vi passerede også denne bjergkæde, og lige som vi var kommet over, fortalte vores Skipper os den sørgelige nyhed: At der ikke var mere gas tilbage, og at vi ville blive nødt at lave en nødlanding oven på trætoppene !!!

Det var jo ikke lige det vi gerne ville høre, men nødlandingen gik faktisk ok. Først "lander" kurven ovenpå trætoppen, og derefter kiler den sig simpelthen igennem grenene efterhånden som den begynder at veje mere efterhånden som gassen siver ud af ballonen. Tilsidst stod kurven på bunden af skoven, og vi kunne begynde at koncentrere os om det næste; at finde en eller anden for for civilisation.

Det viste sig at være stort set umuligt at gå rundt i junglen pga den meget tætte bevoksning, men vi fandt efter en halv time en lille flod, som vi fulgte i bedste B.S.-stil indtil vi 3 timer senere kom til en lille hytte, hvor vi forstyrrede en gammel bedstemor midt i hendes årlige bad ved brønden... Efter utallige fakter og billyde fik vi overbevist hende om at vi ledte efter en vej, og hun hjalp os igennem labyrinten af gangsystemer, som endeligt ledte ud efter til en vej.

Da vi kom ud til vejen gik vi hen til den nærmeste butik og købte alt drikkeligt. Herefter lejede vi en lille lastbil som kunne køre os tilbage til hotellet... en 2 timers køretur. Det fik ejeren af lastbilen så også forhandlet sig en månedsløn for - en glimrende forretningsmand må man sige.

Så alt i alt en fantastisk ballontur, og det bedste af det hele; den ekstra flyvetid, vandreturen samt køreturen kostede ikke engang ekstra....

Amaya Lake

I weekenden d. 11. og 12. November drog alle ansatte på vores kontor i Colombo sammen med familierne til Amaya Lake, som ligger ved Kandalama søen tæt på Dambulla.

Mange af Jer kan sikkert genkende nogle stykker på billedet...