Thursday, December 28, 2006

Jul i Malaysia

Inoka og jeg er netop kommet hjem fra en uge i Malaysia.

Vi rejste direkte til Borneo fra Colombo. Her boede vi i hovedstaden Kuching i delstaten Sarawak, som er den størtste af de 2 delstater i den Malaysiske del af Borneo.

Den første dag tog vi ud i regnskoven for at forsøge at opfylde rejsen egentlige mål: at se orangutanger i det fri.... Desværre er det meget sjældent at man ser orangutanger i det fri på denne årstid, da der er masser af frugter i regnskoven, og orangutangerner er derfor ikke afhængige af hjælp til at skaffe mad. Godt for dem, men dårligt for os! Nedenstående billede viser en platform midt i regnskoven hvorfra rangere fodrer orangutangerne uden for "frugtsæsonen".

Efter den lidt tamme oplevelse af en orangutang fodring, tog vi til et nærliggende reservat, som havde nogle store indhegninger med forskellige dyr bl.a. orangutanger. Han havde også en legekammerat.

Der var desuden en masse forskellige planter, bl.a. denne kødædende (insektædende) plante:

Vi besøgte også en nationalpark, som er meget kendt for sine "langnæsede" aber, som kun findes i Borneo. Der findes ingen veje ind i parken, og den eneste måde at komme helt ind i parken er ved at sejle i 45 minutter.

I denne park havde vi alt det held, som vi havde manglet den foregående dag ved orangutagerne. Vi så 2 store flokke med langnæsede aber - hvilket er meget usædvanligt, da det er et meget sky dyr.

Vi så også et par slanger, som i følge vores guide (selvfølgelig) var verdens allergiftigste.

Vi besøgte også en lille turistlandsby, som var blevet indrettet som malyaerne og de andre store stammer boede i regnskoven for ikke så mange år siden. Et typisk stammehus: Iban-stammen.

Der var også mulighed for at prøve at "skyde" med pusterør, som var den foretrukne jagtmetode i regnskoven.
Sådan et fantastisk våben skulle jeg selvfølgelig også købe, og jeg fik da også øvet mig lidt på hotelværelset.
D. 24. tog vi flyet til Kuala Lumpur. Her er det obligatoriske billede af Petrona Towers:

Der er selvfølgelig også pyntet op til jul hernede i varmen, her er f.eks. et juletræ, som er 5 etager højt.

Julemiddagen fik vi på en RIGTIG god fransk restaurant og 1. og 2. juledag gik med at se byen og shoppe.


1 comment:

Anonymous said...

Hold da op nogle fine dyr, men den der langnæsede abe dér? hvor er det vi har set den næse før? den minder lidt om Jeppes, men hvor har Jeppe i grunden den næse fra? Det ser rigtig flot ud i Malaysia... jeg kunne godt tænke mig at se nogle billeder af hus og have evt? Kærligst Julie. ps. tusinde tak for julegaven, håber du kunne bruge bogen fra mor og jeg. og at Inoka er glad for tasken. hils mange gange...